
REBECCA RYAN THOMSEN
Jeg er komponist og pianist bosiddende på Djursland.
At skrive og spille musik er for mig en måde at forstå verden omkring mig på. At l
ytte til et menneske, en blomst eller mit eget hjerte og prøve at høre
musikken der ligger bag.

PROJEKTER
Kompositionerne

Skovens Rytme Råder
Vandre Sange
The Garden Studio

SKOVENS RYTME RÅDER
4 kunstners samarbejde med en skov ved Homå, Grenaa.
4 kunstners samarbejde med en skov ved Homå, Grenaa.
Fernisering søndag 18.07.21 kl.15:00
En danser byder folk indenfor i skoven. Korværket begynder.
Publikum følger sporene og oplever værker i træerne, på jorden og som musik.
Derefter er der åben for offentlighed hver torsdag, fredag og lørdag
fra d.22.07 kl.10 – 13
Projektet afsluttes søndag 15.08.21 kl.15:00 med Korværket af Rebecca Ryan Thomsen.
I projektperioden vil der være gratis workshops i skoven med kunstnerne.
Beskrivelse af projektet: Hvad går projektet ud på?
I sommeren 2020 igangsatte Norddjurs Kommune et projekt til udvikling af kultursamarbejder i et
område der hedder By Bånd Syd (Syd for Grenå).
I august 2020 blev der bevilget støtte af Norddjurs Kommune til flere projekter til gennemførelse i
2021, deriblandt vores projekt.
Skoven er en lille naturperle mellem marker og byen Homå. Udefra kan man kun se en lille klynge
af træer, men går man nærmere, ser man en låge af flettede grene. Går man gennem lågen, får
man øje på en lysning omgivet af nåle og fyrretræer. Man ser i første øjekast en kuppel/dome,
hvorfra man har udsyn til området ned til åen. Man ser en gynge og længere nede stier, en å, små
broer over åen, en sti videre. Rundt om i skoven findes allerede små pilehegn, huler, finurlige
skulpturer lavet af børn og voksne. Her kan man gå på opdagelse længe.
Projektet ”Skovens Rytme Råder" finder sted her i denne lille privatskov. Her arbejder en
tekstildesigner, 2 billedkunstnere og en musiker/komponist på tværs af kunstarterne. De vil skabe
et rum hvor kunsten, sangen, musikken er i samklang med naturen.
KUNSTNERISK RAMME
Alle steder i naturen møder man rytmer, aftryk, gentagelser, farver, linjer og myriader af
spor af det liv, naturen afsætter. En vedholdenhed, en gavmildhed og en strøm af liv, som vi
mennesker også indeholder.
Kunstnerne vil bearbejde skovens rum og materialer og tilføje f.eks. tekstil, pil, ler, træ,
sten, lyd/stemmer/instrumenter. Således dannes der et spor i skoven, som man følger og
oplever i træerne, på jorden og som musik.
VANDRESANGE VED HAVMØLLEN
I forbindelse med Karpenhøjs vandfestival
I forbindelse med VANDFESTIVALEN på Karpenhøj arrangerer vi næste gang vandresange ved Jernhattens smukke kystlinie.
Vandresange er et event, der kombinerer det skønne i at synge sammen, med det at vandre i Djurslands storslåede natur. I forbindelse med vandfestivalen på Karpenhøj vil vi vandre langs den smukke kystlinje ved Jernhatten og udfolde vores stemmer ud over Kattegat.
Begivenheden starter på Havmøllen med en introduktion ind i musikken og teksterne. Først vil vi varme op, og derefter vandre nordpå langs kystlinjen.
Med os har vi den dygtige klassiske fløjtenist Susanne Bechman, der akkompagnerer til sangene. Vi kommer til at synge sange, der handler om vand, bølger, floder og regn. Om havet omkring Danmark. Nogle på dansk, nogle på engelsk.
Sangene sendes til deltagerne nogle uger inden eventet, så man gå og nynne på dem derhjemme i tiden op til.
Efter sang og vandring runder vi af med kaffe, the, friskbagte boller og blåbærpandekager på havmøllen og synger en sang til havet.
Kunstnerisk guide og værtinde: Rebecca Ryan Thomsen. Rebecca er lokalt baseret pianist og komponist og er for tiden involveret i flere kunst og musikprojekter bl.a. her på Djursland. Hun har de seneste år været korleder for bl.a. Grenåkoret og Joyful choir på Mols.
Praktisk
Tidspunkt: Kl. 10.00 - 12.00. Vi mødes ved det store lindetræ i midten af Havmøllens gårdsplads.
Pris: 200,- inkl. brunch
Adresse: Havmøllevej 12, 8400 Ebeltoft
Parkering: Vi beder jer parkere ved Jernhattens offentlige parkeringsplads
COVID-19: Arrangementet er udendørs, og vi tager naturligvis højde for gældende vejledninger og restriktioner.


DEN KLASSISKE DUO
Bechmann - Ryan duo
Duoen består af:
Susanne Bechmann, fløte
Rebecca Ryan Thomsen, klaver
Duoen spiller klassisk musik som indbyder til ro og fordybelse. En poetisk, meditativ og smuk oplevelse.
Musik af blandt andre:
- Gabriel Fauré,
- Pachelbel,
- J.S. Bach,
- Beethoven
- Mozart
Bechmann - Ryan Duo egner sig godt til:
- Koncert
- Kirkelige lejligheder som f.eks. en aftengudstjeneste eller en kirkekoncert
- Sang og musikalske indslag til særlige lejligheder. Bryllup, fødselsdag mm.
- Klaver og fløjteledsagelse til kor
indenfor jazzen, den frie improvisation og den klassiske klavertradition.
Susanne Bechmann er klassisk fløjtenist. Hun optræder både som freelancemusiker og i faste ensembler og har igennem mange år spillet til kammerkoncerter over hele landet.
Begge musikere er konservatorieuddannede og bosiddende på Djursland.

SKRIVER - RYAN DUO
Karoline Skriver, sang og rammetromme
Rebecca Ryan Thomsen, klaver
Denne duo er en stikling af kvartetten og har udgangspunkt i medlemmernes egne kompositioner. Imellem kompositionernes mere faste stuktur er der råderum for den frie improvisation.
Begge musikere søger inspiration i naturen, stilheden og nuets form og udtryk.
Den enkelte lydkonstallation af klaver og sang/rammetromme passer rigtig godt til blandt andet kirkens rum.
“Music in the soul can be heard by the universe”